Skip to main content
Electrolux | Help and Support

Tørretumbler lampe for kondensator eller varmeveksler lyser

De fleste tørretumblere har tre advarselslysdioder på kontrolpanelet. (på nogle maskiner vises ikoner) Ikoner kan se således ud

Dryer clean filter icon.jpg     Rens filter  

Dryer empty water icon.jpg   Tøm  vandbeholder  

Dryer clean condenser icon.jpg  Rens kondensator / varmeveksler

Lysdioden for filteret

Denne lysdiode er altid tændt ved slutningen af et tørreprogram for at minde dig om, at filteret skal renses efter hvert tørreforløb. Indikationen forsvinder, når maskinen slukkes og tændes igen.

Lysdioden for vandbeholderen

Denne lysdiode er altid tændt ved slutningen af tørreprogrammet for, at minde dig om at tømme vandbeholderen efter hvert tørreforløb (kun til tørretumblere med kondensator og varmepumpe). Det er normalt, hvis lysdioden for vandbeholderen lyser efter det første tørreforløb, og der ikke er vand i vandbeholderen. Vandet opsamles først i en stor beholder, inden det aftappes til vandbeholderen. Hvis lysdioden stadig lyser, efter maskinen slukkes og tændes igen, eller hvis den lyser tidligt i programmet, er der vand i overløbsbeholderen. Hvis tørretumbleren er sluttet til afløbet ved hjælp af en slange, er den muligvis ikke blevet tilsluttet korrekt eller der er en løkke / knæk på slangen fordi afløbsslangen ikke er blevet afkortet. På mange maskiner kan lampen slås fra hvis din maskine er tilsluttet afløb. Hvis maskinen ikke er i vatter, kan det også få lampen til at lyse.

Lysdioden for kondensatoren eller varmeveksler

Denne lysdiode indikerer, at kondensatoren skal rengøres regelmæssigt (kun til tørretumblere med kondensator eller varmeveksler). Hvis maskinen ikke tørrer ordentligt, skal du rense kondensatoren, filtrene og luftkanalerne for, at få optimal tørring og laveste energiforbrug.

Rengøring og vedligeholdelse

Hvis filtrene, kondensatoren, varmeveksleren ikke er ren er det ofte årsagen til, at maskinen ikke varmer op, forlængede tørretider eller øget energiforbrug

Information om rengøring og vedligeholdes af netop din maskine, kan du finde i din brugsanvisning. Hvilke filtre, steder du skal rengøre og vedligeholde, er afhængig af den tørretumbler type du har.

I nedenstående kan du se nogle eksempler på eller små fif til, hvordan det kan gøres

Filter i dør

Filter i dør eller lågeåbning, skal rengøres efter hver tørring ellers er der risiko for, maskinen ikke varmer op eller maskinen blokeres af fnug andre steder. Når du regører filtrene er det optimalt, at skylle dem under rindende vand og derefter holde dem op mod lyset for, at kontrollerer om du frit kan kigge igennem dem. Hvis du ikke kan kigge frit igennem dem kan årsagen være kalk eller fastbrændt skyllemiddel. Hvis du ikke kan rengøre filtrene kan det være nødvendigt, at du køber nogle nye filtre så maskinen igen kan tørre optimalt og med laveste energiforbrug.

  • Du kan finde filtre, reservedele, tilbehør eller plejemidler i vores webbutik

 Dryer clean filter door.jpg

Det er også en god ide at støvsuge i filterområdet med jævne mellemrum.

Varmeveksler 

På tørretumblere med varmepumpe skal rummet omkring varmeveksleren jævnligt rengøres for, at sikre optimal tørring og lavt energiforbrug. Varmeveksleren finder du bag klappen i bunden, under  døren. Vandfilteret (hvis maskinen har et) udtages og skylles under en vandhane.

Varmeveksleren og rummet omkring, støvsuges godt med jævne mellemrum. Det kan være nødvendigt først, at blodgøre gammel fnug med lidt sulfuvand, vente ca. 10-30 min og derefter fjerne fnuggen med en blød børste i metalribbernes retning, så de ikke bøjes.

Eksempel:

Dryer clean HP exchanger.jpg

Kondensator

På kondenstørretumblere med almindeligt varmelegeme (uden varmepumpe) ,skal kondensatoren og og rummet omkring den jævnligt rengøres for, at opnå optimal tørring og lavt energiforbrug. Kondensatoren finder du bag klappen i bunden, under døren. Kondensatoren udtages og skylles ren under en vandhane. Det er også en god ide samtidig, at rengøre rummet omkring kondensatoren.

Eksempel:

Dryer clean condenser.jpg