Skip to main content
Electrolux | Help and Support

Tøj er krøllet efter vask

Hvis du oplever dit tøj er unormalt krøllet efter du har vasket det, kan det have flere årsager:

Overfyldt

Undgå at tromlen er overfyldt med vasketøj da det kan få tøjet til at krølle mere. Du kan få anvisninger om mængde og type af tekstiler i din brugsanvisning. Prøv med mindre fyldning i vaskemaskinen

Centrifugeringshastighed

Du bør vælge den korrekte centrifugeringshastighed til den type tøj og tøjmængde, du vil vaske. Kontroller også vaskesymbolerne på tøjets mærker så det passer med program og hastighed du vælger.

Vandets temperatur er for varm

Kontroller også, at den valgte vandtemperatur er passende til typen af vasketøj i tromlen.

Forkert program

I bomuldsprogrammerne bliver tøjet vasket med lav vandstand, kraftig bearbejdning og der afsluttes med høj centrifugeringshastighed. Du kan vælge skåne-vaske programmer til tøj, som krøller let.

Tip! Sørg for at tage vasketøjet ud af tromlen, så snart programmet er færdigt, for hvis det ligger i tromlen i længere tid, kan det medfører mere krøllet tøj

Hvad betyder vaskesymbolerne

Forskellige symboler på indersiden af tøjet forklarer, hvordan tøjet skal vaskes/plejes optimalt. Nedenfor finder du en række symboler med tilhørende forklaring:

Vask  

Hed vask ved max. 95°C, normalt program.

Maskinvask ved max. 95°C , lille fyldning (ca. en halv maskinfuld), reduceret eller ingen centrifugering.

Varm vask ved max. 60°C , normalt program.

Maskinvask ved max. 60°C , lille fyldning (ca. en halv maskinfuld), reduceret eller ingen centrifugering.

Skånevask ved max. 40°C , normalt program.

Maskinvask ved max. 40°C , lille fyldning (ca. en halv maskinfuld), reduceret eller ingen centrifugering.

Skånevask ved max. 30°C , normalt program.

Maskinvask ved max. 30°C , lille fyldning (ca. en halv maskinfuld), reduceret eller ingen centrifugering.

Håndvask ved max. 40°C; tåler ikke maskinvask.

Tåler ikke vask.

Afblegning  

Kan bleges med alle oxiderende blegemidler.

Kan bleges med oxiderende blegemidler uden klor - men tåler ikke klorblegning (undgå klorin og lign.).

Må ikke bleges.

Tørring  

Kan tørretumbles ved normal temperatur med en max. start-temperatur på 80°C.

Kan tørretumbles ved lav temperatur med en max. start-temperatur på 60°C.

Må ikke tørres i tørretumbler.

Strygning  

Strygning, presning, dampning ved høj temperatur, hvor strygejernets max. temperatur er 200°C.

Strygning, presning, dampning ved høj temperatur, hvor strygejernets max. temperatur er 150°C.

Strygning, presning, dampning ved lav temperatur  hvor strygejernets max. temperatur er 110°C.

Må ikke stryges, presses eller dampes.

Tørrens  

Tåler almindelig rensning. Kontakt et renseri for detaljeret vejledning.

Tålerl skånsom rensning. Kontakt et renseri for detaljeret vejledning.

Tåler skånsom rensning med kulbrinterensevæske. Kontakt et renseri for detaljeret vejledning.

Må ikke renses (hverken kemisk renses i klor, kulbringerenses eller renses i tilsvarende organiske opløsningsmidler).

 

  • Was this article helpful?