Skip to main content
Electrolux | Help and Support

Opvaskemaskinen tørrer  dårligt eller slet ikke

Tørreresultatet måles med udgangspunkt i porcelæn og glas. Plastprodukter som bestik og opbevaringsskåle og selve maskinens plastdele forbliver våde. Plast taber hurtigt varme, og det kan danne kondens på overfladen.

  • De bedste opvaske- og tørreresultater opnås ved  brug af intensivt eller Auto-programmerne. 
Anvendt ECO, BIO eller 30 min. vask
  • Programmerne ØKO og BIO har passiv tørring, og 30 minutters programmerne har ingen tørring.
  • Brug auto- eller intensivprogrammerne - og hvis opvasken stadig ikke føles varm umiddelbart efter afslutningen af programmet, kan du bestille et teknikerbesøg eller kontakte kundeservice for ydeligere vejledning.
Genstandene blev vasket i opvaskemiddel før vask i opvaskemaskinen
  • Det fører til ekstra skumdannelse, reducerer effekten af tensider og giver et dårligt tørreresultat.
Opvaskemaskinen er overfyldt eller fyldt forkert

Opvaskeresultatet kan være utilfredsstillende, hvis opvaskemaskinen overfyldes eller fyldes forkert. Fyld opvaskemaskinen ifølge anvisningerne i brugervejledningen, og lad det ekstra skyllevand tørre/fordampe, når programmet er færdigt, og før du tømmer maskinen. Tøm den nederste kurv først.

Fyldning af opvaskemaskinen:

  • Fyld kun opvaskemaskinen med service/bestik/glas og andre dele, som tåler maskinopvask.
  • Vask ikke genstande af træ, horn, aluminium, tin eller kobber i opvaskemaskinen.
  • Læg ikke genstande, der kan absorbere vand (svampe, tøj, etc.) i opvaskemaskinen.
  • Fjern altid madrester  inden du placerer service i opvaskemaskinen.
  • For nemt at fjerne madrester eller indtørret snavs, kan du sætte gryder og pander i vand, før du anbringer dem i maskinen.
  • Stil hule genstande (som kopper, glas og gryder) med bunden opad.
  • Tjek at bestik, tallerkener etc. ikke står for tæt. Bland skeer med andet bestik.
  • Tjek at glas ikke står for tæt og ikke rører hinanden.
  • Læg smådele i bestikkurven.
  • Placer lette genstande i øverste kurv. Tjek, at de ikke kan flytte sig.
  • Sørg for, at spulearmene kan bevæge sig frit, før du starter et opvaskeprogram.

Tømning af opvaskemaskinen:

  • Lad servicet køle helt af, før du tømmer maskinen. Genstande, der er varme, beskadiges nemt.
  • Tøm først nederste og derefter øverste kurv
Afspændingsmiddel
  • Det anbefales at tilføre salt og afspændingsmiddel som anvist i brugervejledningen for, at opnå det bedste tørreresultat.
Opvaskemiddel  
  • Tjek det opvaskemiddel, du bruger. Hvis muligt, så prøv et andet opvaskemiddel og/eller afspændingsmiddel. Til kortere vaskeprogrammer anvendes pulver- eller flydende opvaskemiddel, idet visse multitabs ikke opløses helt i korte vaske.
  • Det bedste opvaskeresultat opnås ved at tilføre salt og afspænding, selvom der anvendes opvasketabs.
  • Sørg for, at alle filtre og spulearme er rene. Følg brugervejledningen om rengøring og vedligeholdelse af maskinen.
Dry +, Dry Plus, XtraDry-funktion
  • Hvis maskinen har denne funktion, kan den forbedre tørreresultatet. Det  betyder dog, at programtiden og energiforbruget øges.

Hvis ovenstående ikke løser problemet kan du bestille et teknikerbesøg eller kontakte kundeservice for ydeligere vejledning.