Skip to main content
Electrolux | Help and Support

Hvid belægning i opvaskemaskine, på tallerkener eller bestik

Årsagen til man oplever hvid belægning i sin opvaskemaskine eller på servicen skyldes det ofte kalk, salt eller glaspest.

Salt eller kalk

Hvis du med en finger kan tørre den hvide belægning af er det sandsynligvis saltrester.

Hvis du ikke kan tørre det af men kan fjerne belægningen med lidt eddike er det sandsynligvis kalk.

  • Kontroller at dækslet har pakning og er sat korrekt på saltbeholderen.

  • Kontroller der er påfyldt salt

  • Kontroller om blødgøringsanlægget er indstillet korrekt i henhold til vandhårdheden i dit vand. Det ikke nok kun at bruge tabs i områder med hårdt vand.

  • Tilstoppet afløb

Hårdt vand

Hvis du bor i et område med hårdt vand kan det også være nødvendigt, at tilføre salt og afspændingsmiddel sammen med multi tabs / 3ien, for at opnå et godt opvaskeresultat.

Du læse mere om vandets hårdhed, hvor du bor, på dit lokale vandværks hjemmeside.

Er der kalkrester på indersiden af apparatet, kan det fjernes med specielt rensemiddel eller afkalkningsmiddel til opvaskemaskiner.

Den hvide belægning på service eller bestik kan også fjernes med eddike, citronsyrepulver eller et afkalkningsmiddel. Følg altid anvisningerne på afkalkningsmidler, da der kan være fare for ætsning hvis man ikke bruger f.eks. beskyttelses-hansker eller lignende.

Du kan finde engnede rense, plejemidler og tilbehør  i Webbutikken.

Glaspest

Glaspest er et mysterium for både detailhandlen og glasleverandører. Det kan ramme dyre såvel som billige glas, også selvom de er testet til at kunne klare opvaskemaskine.

Glaspest dannes oftest som følge af opvask i opvaskemaskine, da de udsættes for en basisk påvirkning fra sæben. Sæben kan være skrap og den lange eksponeringstid betyder, at glasmassen kan krystallisere og der opstår kiselsyre. Glas der har fået glaspest står desværre ikke til at redde, men det kan forebygges.

Glaspest smitter ikke fra glas til glas.

Råd til hvordan du undgår glaspest:

Der er flere ting, du kan gøre for at formindske risikoen for glaspest:

  • Korrekt dosering af afspændings- og opvaskemiddel
  • Vask ved temperatur under 55°C
  • Vask altid de fine og sarte krystalglas af i hånden
  • Vælg maskinens korteste program hvis der kun er glas i maskinen, eller anvend et glasprogram. (se i brugsanvisningen information om opvaskeprogrammer)
  • Åbn maskinen så snart den er færdig, så dampen lukkes ud. Dampen er nemlig ikke god for glassene, og hvis du er hjemme, når vaskemaskinen er færdig med at vaske er det en fin idé at tørre glassene efter med et viskestykke.
Sådan opnår du godt resultat

Du får det flotteste opvaskeresultat ved at dosere salt, afspændings- og opvaskemiddel separat efter vandets hårdhed, samt i forhold til hvor snavset servicet er.