Skip to main content
Electrolux | Help and Support

Temperaturen i kølefryseskabet er for lav

Problem
  • Køler for meget, for koldt i køleskabet
  • Temperaturen er for lav i køleskabet
  • Det fryser, frost i køleskabet
Gælder
  • Køleskab
  • Køleskab indbygget
  • Køle-/fryseskab
  • Køle-/fryseskab indbygget
Løsning
  1. Kontroller at skabet køler korrekt ved at stille et glas vand i midten af køleskabet og midt på hylden natten over. Du kan derefter med et termometer måle køleskabets temperatur i glasset med vand.. Hvis temperaturen ligger mellem 4 °C til 5 °C, så fungerer skabet korrekt. Hvis temperaturen ikke er som du ønsker, kan du prøve at justerer termostaten og måle igen næste dag. Der skal måles temperatur med et egnet termometer. Det er kernetemperaturen i madvarerne der er vigtig og ikke lufttemperatur i skabet ,da den vil svinge i hvert køleforløb (mellem start og stop af kølekompressoren). Bemærk venligst også at der på billige termometre kan forekomme misvisninger på plus/minus 1- 2 grader (måske mere)
  • Reguler temperaturen ved at dreje på temperaturknappen eller via betjeningspanelet.

termostat.jpg

  1. Slå indkøbstilstand / Shopping funktion fra. Se evt. i din brugsanvisning om ditskab har denne funktion og hvordan du slår den fra.
  2. Kontroller at blæseren i skabet er slået til og køre. (hvis dit skab er med blæser) Du kan kontrollere blæseren ved at lukke døren et minut og åbne den igen. I et øjeblink efter døren åbnes kan du høre om blæsren køre og langsomt stopper.
  3. Sørg for at skuffer er lukket helt i / skubbet helt ind.
  4. Hvis køleskabet har et låg / spjæld til cirkulation af kold luft, der kan åbnes og lukkes, kan du lukke det. Låget er normalt anbragt over skufferne eller ved bagvæggen bag skufferne.
  5. Undgå at madvarer berører bagvæggen i skabet. Flyt genstande, der rører bagvæggen, for at undgå vand eller is på hylden. Bagvæggen vil fryse til ved køling, og isen bliver til vand ved automatisk afrimning. Hvis genstande rører bagvæggen, vil vandet ved afrimning løbe ud på hylden i stedet for, at løbe ned i afløbskanalen.
    Eksempel på et glas der har været placeret for tæt på bagpladen
    Køleskab is på varer op af bagvæg.png
  6. Kontakt Electrolux Service 
    Hvis ovennævnte forslag ikke løste problemet, anbefaler vi, at du booker besøg af en servicetekniker.
Tip
  • Bemærk at f.eks agurker har længst holdbarhed hvis de opbevares i en temperatur mellem +8 -+12 grader og tomater +12 -+16 grader (udenfor køleskab) Hvis agurk og tomat placeres koldt vil holdbarheden forkortes drastisk og det vil se ud som om de har fået frost. Agurk kan med fordel pakkes ind i sølvpapir for at undgå dette. Normal temperatur i grønsagsskuffer er mellem +1 - +6 grader.

Eksempel på god placering af madvarer i køleskab:

Køleskab placering af madvarer.png

  • Det koldeste sted i køleskabet er almindeligvis på den nederste hylde lige under kølepladen omkring afløbet i bagvæggen. Indtil begyndelsen af halvfemserne sad en U-formet køleplade normalt i toppen af køleskabet og nogle centimeter ned i skabet. Dette sikrede en god (lav) temperatur på øverste hylde. Den kolde luft falder ned, men varmeindtrængningen gennem vægge og dør opvarmer luften på vej ned. Det betød, at den koldeste hylde sad højt oppe i skabet og temperaturen var højere jo længere ned i skabet man kom. Ved at sætte en skillevæg ind i midten af kabinettet, forhindredes den kolde luft i at falde ned og temperaturen under skillevæggen var forholdsvis høj. Mælken blev opbevaret på den øverste hylde, da der var koldest. Jagten på lavt strømforbrug har gjort at kølepladen normalt er placeret i bagvæggen fra toppen og ned. I nogle modeller går kølepladen næsten helt ned til grøntsags skuffen. Dette betyder, at det koldeste punkt i skabet blev flyttet nedad. I dag er temperaturfordelingen vendt på hovedet i forhold til for 10 år siden. Mælken skal nu placeres nederst i skabet. Varerne som skal være lidt varmere kan med fordel placeres højere op i skabet. Hvis du gør, hvad du gjorde i det "gamle" køleskab og sætter mælken på den øverste hylde kan du sandsynligvis justere termostatens indstilling, så temperaturen på mælken er god, men derefter kan du opleve, at der længere nede i køleskabet bliver frostgrader. Forskellen mellem den varmeste og koldeste hylde er i nogle modeller op til 8 grader. Flyt de varer, der kræver lav temperatur til de koldeste hylder og varerne op, som kan opbevares ved varmere temperatur.